HLF72.dk

Hurtigløberforeningen af 1972

Nekrolog Kenichiro Ogoshi (06.02.1966 – 16.12.2009)

Kategorier: Klubben


Warning: Use of undefined constant videoembedder_options - assumed 'videoembedder_options' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/hlf72.dk/public_html/wp-content/plugins/video-embedder/video-embedder.php on line 306

Det er med dyb sorg, at bestyrelsen for Hurtigløberforeningen af 1972 må meddele, at vores japanske medlem Kenichiro Ogoshi er død blot 43 år gammel. Kenichiro blev ramt af en massiv hjerneblødning under træningen på Genforeningspladsens Skøjtebane tirsdag aften. Kenichiro blev erklæret død på Rigshospitalets Traume Center onsdag aften med sin broder ved sin side.

Vi vil altid huske Kenichiro som et forbillede for alle i HLF 72, der helt naturligt tog del i og bidrog til foreningens sportslige og sociale aktiviteter. Kenichiro var et altid engageret og betænksomt medlem, som med sin personlighed tilførte HLF 72 mange gode tværkulturelle oplevelser og personligt kammeratskab.

I al meningsløsheden kan vi alle finde trøst i, at Kenichiro døde mens han udøvede den sport han holdt mest af. Fra bestyrelsen og mig personligt skal der desuden lyde stor tak til de personer, der minutterne efter Kenichiro faldt om på isen kæmpede for at redde hans liv.

Kenichiro vil blive mindet mandag d. 21.12.2009 kl. 12.00 i Kirken/Kapellet på Bispebjerg Hospital (ved Tuborgvej). Hans nærmeste familie fra Japan og England vil sammen med danske og japanske venner mødes omkring hans kiste og sige farvel. Herefter vil han sammen med sin nærmeste familie blive fløjet hjem til bisættelse i Japan.

Der blev afholdt en mindehøjtidelighed for Kenichiro på Genforeningspladsens Skøjtebane i dag, søndag, med deltagelse af hans familie og pårørende samt medlemmer af HLF 72.

Æret været Kenichiro Ogoshi’s minde.

P.b.v.   Thomas Allan Nielsen.

Kategorier: Klubben

Comments are closed.

© 2009 HLF72.dk. All Rights Reserved.

This blog is powered by Wordpress and Magatheme by Bryan Helmig.